onsdag den 18. november 2015

Single in the City

Tja så blev man single igen. Det skulle åbenbart ikke være ham og mig alligevel. Det giver mig dog mulighed for at give et indblik ind i en singlepiges hverdag anno 2015. 

Efter ca 3 uger tænkte jeg, at jeg hellere måtte stikke næsen lidt udenfor og se hvad der røre på sig - som sagt så gjort - oprettede en profil på Badoo som er en slags tinder med profiler... De første 3 døgn fik jeg over 800 tilkendegivelser/interesserede, hvilket må sige at være et godt ego boost hvis jeg selv skal sige det. Ud af dem skulle jeg så tilkendegive om JEG fandt dem interessante og hvis der er et match får man det af vide ved at et chatvindue åbner sig - super smart! 

Nuvel - jeg fik så en del match, der er overraskende mange flotte fyre i mit nærområde...

Jeg valgte så at fokuserer på ca 10 stk. Som jeg gik mere i dybden med og havde reelle samtaler med. Der var særligt to der fangede min interesse som jeg snakkede videre med pr. SMS.

#1 flot fyr med styr på tingene, men en douchbag af rang viste det sig. Var ikke seriøs! Var ikke reel! Var ikke klar! Og havde ikke nok selvindsigt eller selvtillid til at stå ved sine valg... endte med at sige farvel og tak efter 3 uger og 2 korte møder. 

#2 flot fyr - pilot - og igen en fyr der udadtil virkede som om han havde styr på det. Gav mig en masse opmærksomhed og der var god pingpong over SMS og Snapchat ... Lige indtil jeg spurgte ham DIREKTE om han var single (som der stod i hans profil) hvilket han svarede nej til .... Han var i et forhold og boede sammen med hende ... Han sagde han ikke havde fået sex i 4 måneder, så hvis jeg skal gætte har de for nyligt fået en baby ... Han havde nemlig også barn på trods af at der stod noget andet i hans profil ... Blokerede og slettede ham øjeblikkeligt! Jeg skal ikke være en homewrecker!!!! 

Puha efter det dalede min lyst til at bevæge mig på badoo .. Eller andre datingsider...
Fortsættelse følger ;) 

Knus single-Kat

tirsdag den 22. september 2015

Enerkendelse ...

I dag tog jeg et (for mig) stort skridt - jeg ENERKENDTE at jeg ikke længere har den kontrol jeg troede jeg havde... Mine daglige smerter har nået et niveau hvor jeg ikke længere kan smertedække mig selv godt nok til at min hverdag fungerer... Så jeg ringede til min læge og fik en tid til en samtale mhp evt at komme på smerteklinik..

Som sygeplejerske har jeg altid været stolt af at jeg kunne selv, ville selv og absolut vide bedst selv .. nu er jeg kommet så meget til kort, at jeg må kaste håndklædet i ringen og få hjælp ...

At få hjælp ... At have brug for hjælp .... Åh min personlige og faglige stolthed lider et kæmpe knæk lige nu - sidder her med tårer i øjnene og løbende ned af kinderne, fordi det bare er så svært for mig at sige de to små ord ... hjælp mig ...

Damn it - jeg skulle ha været blevet i sengen i dag ... <3

onsdag den 16. september 2015

Bonnie og de tusinde mænd ...

Jeg har, som så mange andre danskere, siddet og set dokumentaren om 'Bonnie og de tusinde mænd' hun servicerer som prostitueret. Jeg har desværre (endnu engang) fået samtlige fordomme bekræftet. Den lykkelige luder findes ikke... Der er INGEN der sælger sig selv og sin krop der er lykkelige/glade/tilfredse .... Og de mænd der går til prostituerede, de bedrager sig selv på et himmelråbende højt niveau, jeg slet slet ikke vil komme ind på, hvis de bilder sig selv ind at det er ok!

Bonnie hader sig selv, (forsøger med plastik patter, BOTOX, falske negle, falske øjenvipper, extensions, og massive kropsudsmykninger og sminke at rette op på det) hun kan godt lide det hun laver, men ved godt det gør hende syg (annoreksi) - men - når hun bliver spurgt hvorfor hun fortsætter med det når det gør hende syg, siger hun at det er fordi regningerne jo skal betales... Hun siger hun vejer blot 47 kg og taber sig yderligere i programmet, så meget at hun til sidst ikke har muskelmasse nok til at stå og gå... Hun bliver selv så bange at hun skriver et afskedsbrev til sine to børn... Hun ser forfærdelig ud.. Indsunkne kinder, usund hud og hår, og et tomt dødt blik i øjnene der matcher hendes kropsholdning...

Hun fortæller om at væmmes fordi hun lugte af gummi, gamle tissemænd, tis, ækel parfume og andre kropslugte på trods af flere daglige bade. Man kan se hun væmmes ved det... Væmmes ved at have en mand på besøg der sætter sin personlige (klamme, ildelugtende) kropslugte af på hende. Væmmes ved at have ondt i hele kroppen efter at have været blevet knaldet i flere timer dagligt.. Af have så ondt i halsen at hun ikke kan spise... 

Jeg væmmes personligt på hendes vegne! Jeg mister min appetit på hendes vegne!

Lykkelig luder min bare ... 

fredag den 11. september 2015

Testing... Testing...

I dag gik jeg ind på min facebook profil og kiggede igennem det sidste halve år, for at finde ud af hvor mange af de såkaldte facebook-tests jeg havde taget... 

Jeg ved jo godt at det er en fis i en hornlygte - men rent markedsføring, for at finde ud af hvordan jeg er som person og hvordan man fremadrettet kan bombarderer mig med reklamer som lige jeg finder spændende... Nuvel... Jamen så gider jeg da ikke tage dem... Og dog ... 

For på små 6 måneder var jeg faktisk faldet i fælden ikke mindre end 22 gange - som jeg har videre posted - faldet i og taget en ligegyldig test om, hvilken frozen/ Disney/ prinsesse/ sidekick karakter jeg er, eller hvad mit navn betyder på et eller andet sprog, eller hvilket dyr/ rockband/ blomst/ årstid/ 80'er band/ hunderace/ eller drink jeg er ... Amen altså hvorfor bruger man sin kostbare tid på at klikke igennem sådan noget ?!? 

Man gør det fordi andre gør det og de har fået sjove resultater ud af det - nøj jeg vil også se hvad der kommer til at ske på min polderabend/ bryllup eller hvor længe jeg mon bliver i mit forhold eller hvor mange børn jeg skal have ... Puha bliver træt bare ved tanken om alt det jeg skal nå ... Stress!!

Men det er måske i virkeligheden det man skal tage med videre ... Lidt selvreflektion over hvad JEG vil og ikke hvad en eller anden dum/lam/ligegyldig test siger på facebook... 
Hvad er det JEG gerne vil have her i livet? Hvad for nogle mål er det JEG gerne vil nå? 

Livet er squ for kort til at bruge det på ligegyldigheder ... Måske man skulle skære lidt ned på de sociale medier ........... Naaaaah! 

Peace out 
- Kat 

torsdag den 10. september 2015

En helt almindelig aften...

Min aften startede som en helt almindelig aften midt i ugen. Kom hjem, lavede aftensmad, vaskede op og surfede lidt på nettet. Så fik jeg en idé, som i løbet af de næste par timer, skulle stå som en smertefuld oplevelse i mit sind. “Måske skulle jeg lige snuppe voksen i toiletskabet” Som sagt så gjort. Ud til badeværelset. Det var et af disse “koldvoks” produkter. Ikke noget med at smelte en klump voks, du nuldrer bare strimlerne i din hånd til de bliver lune, hvorefter du skiller dem ad og anbringer dem på dit ben (eller hvor du nu har brug for det) og så hiver du dem af med det samme. Ingen problem i det. Hvor svært kan det være? Jeg mener, jeg er ikke et geni, men jeg er da begavet nok til at kunne finde ud af det her. (JA SOM OM!). Så jeg hev en strimmel ud. Der var 2 strimler som lå med voksen mod hinanden, så de hang sammen. I stedet for at nulre dem i hænderne, var jeg så klog at finde min hårtørrer frem. Jeg varmede så strimlerne på 1000 grader. Jeg anbragte derefter en af strimlerne på mit inderlår. Holdt igen med den anden hånd på låret og rev til. Det virker! Okay det var så ikke lige den fedeste følelse, men det var ikke værst. Jeg kan sgu det her! Jeg er en hundjævel! Jeg er bekæmperen af al kropsbehåring og guruen til blød, ekstravagang hud. 

Med den voks strimmel bevæger jeg mig nordpå. Jeg smider trusserne og placerer en fod på toilettet. Så går jeg frem efter samme procedure, hvor jeg placerer en voksstrimmel på skrå på mit inderlår lige ved bikinilinjen så strimmelen dækker min hoo-ha (læs den unævnelige). Strimlen strækker sig fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse balle (det var en lang strimmel), så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg hiver. RRRRRRRIIPP! Jeg er blind! Blændet af smerte! Argh for HEL…..! Jeg får synet igen. Jeg ser at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#&! Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIIPPP! Alt kører rundt for mig og jeg har sorte pletter for øjnene. Jeg tror jeg er ved at besvime. Må holde mig oppe. Må. Holde. Mig. Oppe. Hører jeg trommer? Træk vejret dybt, træk vejret. Fuck it, jeg vil se mit trofæ; den voksstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring. Jeg holder strimlen op så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den. Hvor er håret? HVOR ER VOKSEN? Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer venner). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen, er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv, på min mest sensitive del af kroppen, som nu er dækket med kold voks og hår. Så gør jeg den næste STORE fejltagelse! Jeg husker at min fod stadig er på toilettet. Jeg må gøre noget, så jeg tager foden ned fra toilettet. Fuck. Helt lukket! Min røv er lukket. Helt og aldeles lukket! Jeg går som en pingvin rundt i badeværelset og prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg tænker “Please, bare jeg ikke skal skide lige nu for så ryger mit hovede af“. Hvad kan jeg gøre for at smelte voksen? Varmt vand! Varmt vand smelter voksen. Jeg fylder så meget varmt vand jeg kan i badekarret, smutter i karret og så skal voksen jo lige smelte, for så kan jeg lige så forsigtigt fjerne det, ikke? FORKERT! Jeg smutter i karret, vandet er lidt varmere end det man normalt bruger ved tortur af krigsfanger. Jeg sætter mig ned. Det eneste der er værre end at få dine nedre regioner limet sammen er, at få dem smeltet. Smeltet fast til bunden af badekarret – i skoldende hedt vand. Også smelter voksen ikke engang. 

Nu er jeg altså limet fast til bunden af badekarret ligesom hvis jeg havde cementeret mig selv fast til porcelæn! Gudskelov for den mand, der for få måneder siden overtalte mig til at få telefon på badeværelset! Jeg ringer til en ven for jeg er sikker på at hun kender til hemmeligheden af hvordan jeg kommer ud af denne situation. Det er en helt fin måde at starte en samtale på. “Nå men min røv og min ho-ha er altså limet fast til bunden af badekarret!” Der er en lille pause. Hun kender ingen hemmeligheder eller fif til hvordan jeg kommer ud af denne situation, men hendes latter prøver hun slet ikke at skjule for mig. Hun vil vide præcis hvor voksen sidder: “Taler vi om balderne, hullet eller hoo-ha?” Hun griner højlydt nu. Jeg kan høre hende. Jeg giver hende lige den korte version og hun forslår, at jeg ringer til det nummer der står på æsken som voksen var i. Ja, som om! Som om jeg har lyst til at være aftenens vittighed for nogle vildfremmede mennesker. Mens vi gennemgår flere løsningsmuligheder, prøver jeg at få voksen af med en skraber. Intet føles bedre end at have min kvindelighed dækket af varm voks, min hoo-ha limet sammen, siddende i brandvarmt vand med røven limet til bunden af karret og bruge skraberen. Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette. Min veninde taler stadig med mig da jeg ser min redning. Cremen som man skal bruge til at fjerne overskydende voks med. Helt ærligt – hvad har jeg at tabe? Jeg smører noget creme på og “FOR DÆLEN DA”! Skriget vækkede sikkert hele naboområdet og jeg skræmte livet af min veninde. Det er såååååå smertefuldt, men jeg er faktisk ligeglad. DET VIRKER! Min veninde lykønsker mig og vi afslutter samtalen. Jeg fjerner resten af voksen da jeg, til min store ærgelse pludselig ser at HÅRET ER DER SGU STADIG. DET HELE! Nu er jeg helt ligeglad så jeg barberer det hele af. For fanden da, jeg er øm nu. Helt følelsesløs. Jeg kunne amputere mit eget ben på nuværende tidspunkt. Næste uge prøver jeg at farve mit hår..

Kan desværre ikke tage kredit for dette, men hold nu op hvor er der sjovt....!

mandag den 31. august 2015

Spiderman

Så er årstiden kommet hvor edderkopper i alle størrelser, farver og hurtighed vender tilbage til menneskernes verden for at gå i vinterhi i vores hjørner, sokkeskuffer og brusekabinen...

For et par dage siden skulle jeg ud og tisse midt om natten, og åbner med grus i øjnene døren ud til gangen blot for at finde en edderkop af kaliber siddende midt på gang gulvet. Jeg kiggede på den og den kiggede på mig, jeg er ikke et sekundet i tvivl...  Hvad gør en klog?! Jeg står i mit Eva kostume, i sutsko og har stirrekonkurrence med en edderkop på størrelse med en lille underkop midt om natten og min blære er ved at flyde over...
Tænke, tænke hvad har jeg som jeg kan kyle efter den - bog nej, fluesmækker nej, sutsko yes!! Tager sutskoene af ... Sigter og KYLER den lige i hovedet på Spiderman ... Som hopper ?!?!? Op i luften og undgår mit valgte våben! Hvorefter den piler i den modsatte retning af mig. Jeg styrter efter den, griber min ene sutsko og ser den forsvinde ind under hoveddøren... Damn it! Jeg tager det næstbedste jeg har - en dåse med tørshampoo, og sprøjter en god mængde ind under døren .. Ha fik dig! Glad og fro går jeg tilbage i seng fuldstændig henrykt over mine egne færdigheder som edderkopper slayer..



Desværre varede min lykke ikke særlig længe, da jeg tre dage senere møder samme edderkop (ja jeg er sikker... Den kigger stadig på mig..) i gangen da jeg skal til at gøre mig klar til at gå i seng .... Jeg går i mine klipklappere og undertøj denne gang og føler mig mere sikker... Jeg har lært af mine fejl hvorfor jeg har anskaffet mig en fluesmækker ... Jeg henter den.. Sniger mig ind på dyret... Og SMÆKKER fluesmækkeren ned i hovedet på Spiderman!!! Spiderman har som i sikkert husker nogle ganske udemærket færdigheder i højdespring, som han endnu engang benytter sig af idet jeg slår ned, hvorved Spiderman pga luft trykket fra fluesmækkeren bliver BLÆST hen over gulvet - lige i mod mig - og HEN OVER MINE BARE TÆER .... Jeg giver et vræl af kaliber fra mig og smækker hektisk efter Spiderman med min fluesmækker!!!! Jeg får ham til sidst ... Splattet ud over gang gulvet med blod og det hele (jeg sagde jo han var stor) ... Kan ikke få mig selv til at samle ham op med papir, så jeg bruger fluesmækkeren til at skovle ham op og ud i toilettet... Skyller ud ... Og efter ca 20 minutter er min puls tilbage til normal igen og jeg hopper i seng...

Jeg har nu en fluesmækker i hvert rum, så jeg er klar hvis flere af hans fætre eller kusiner skulle komme på besøg...

Spiderkat, spiderkat, does whatever a spiderkat can ...

Knus
kat the spider slayer !

tirsdag den 23. juni 2015

The cup song

Når man som fibromyalgi patient har en semi dårlig dag (som er ofte) kan man godt komme til at kede sig en lille bitte smule. Jeg havde i dag en af slagsen hvor jeg ikke kunne det helt store, og var ikke oplagt til det små, men stadig lå og var lidt rastløs. Så jeg var nød til at finde noget at lave lidt hjerne gymnastik med.. Som sagt så gjort - jeg kom i tanke om "the cup song" som er fra filmen pitch perfect. En sød lille sang (sang leg) hvor der følger fakter med i form af en kop (deraf navnet cup song).

Jeg så først den originale video og tænkte om jeg bare kunne kopierer bevægelserne derfra, hvilket var praktisk talt umuligt pga tempoet. Så jeg måtte ty til youtube og fandt først en tutorial - så en langsom udgave af sangen med tekster - så en hurtig udgave af sang og tekst og til sidst en karaoke version hvor jeg selv skulle synge det hele samtidig med fakterne ... 

Det hele tog mig ca. 1 time at lære og nu sidder den så også på rygraden :) nu mangler jeg så bare at få sangen HELT på plads ;) 

Hvis du selv skulle få lyst til at prøve er der her et link til sangen:

Knus karaoke-Kat 


tirsdag den 16. juni 2015

It's not PMS - it's YOU!!!

Normalt har jeg ikke de store udsving op til den månedlige invasion af de røde tropper. Men denne gang var de 28 dage forsinket og det gør åbenbart en kæmpe forskel !?! 

Jeg startede allerede søndag (-2) med at være ekstrem følsom og grådlabil, hele verden suttede max og efter at have været smådeprimeret hele dagen tog min kæreste affaire og fik puttet mig på hovedet i seng ... Good choice!! 

Mandag (-1) træt med træt på ... 
Jeg havde en dejlig lang nat, hvor jeg ikke vågnede en eneste gang, men stadig vågnede jeg med grus i øjnene, en underlig tung fornemmelse i hovedet og en krop der var helt stiv i leddene. Ahh glæderne ved fibromyalgi er en kilde til uendelig morskab ... Dagen foregik forholdsvis begivenhedsløs (gudskelov) og aftenens danse undervisning foregik i slowmotion (i mit hoved ihvertfald).
Aftenen sluttede af med et skænderi af kaliber med #2 som åbenbart ikke kunne se igennem finger med at opvaskemaskinen var 20 minutter forsinket og mente derfor ikke at hun skulle tømme den.... Jeg kom helt op i det røde (i know) felt og råber op om fairness og dårlig børneopdragelse, samt et drys forkælelse... Kæresten endte med at hive mig med i bilen og ned til Svend og Kevin (7-11) kl 23.30 for at købe B&J ... Han mente det var den eneste løsning! (Åh hvor jeg dog elsker ham)..



Tirsdag (D-Day) 
Vågnede og var i godt humør på trods af at jeg blødte som et slagtelam - lige indtil #1 var genstridig - så tog fanden ved mig og jeg og mit blodtryk steg med samme fart som vulkanen i pompeii. Smækken med dørene, råb skrig og skrål .. Og så ... Direkte over i gråd (?!?) kæresten kiggede på mig som et kæmpe spørgsmålstegn (ala hvad faen foregår der i dit hoved) lå sammenkrøllet i lænestolen og råbte af ham hvorfor han ikke trøstede mig .. Kan godt se det ikke er nemt at være ham, men han gør det squ godt! 
Efter 5 minutters ae ae, lidt nussen i håret og en krammer var jeg god nok til at han turde have mig ud blandt andre mennesker ... Så ud i en bil og afsted og små 5 minutter nede af vejen får jeg kramper .. Mange. Store. Kramper! Åh Gud mit underliv stikker af! Det prøver at bryde ud igennem maven på mig og starte et nyt liv uden mig i Spanien ... Av av av !!!! Piller jeg må have nogle piller NU!! Min kæreste sidder og kigger skræmt på mig (tror han forestiller sig den scene fra aliens hvor den bryder ud gennem brystet på ham den uheldige..) efter 20 minutter virker pillerne og jeg bliver tilnærmelsesvis normal i krop og hoved igen .. Nu håber jeg bare at jeg kan komme igennem aftensmaden på restauranten uden at bide hovedet af tjeneren ... 

Håber i morgen bliver bare en lille smule bedre ...
Knus kommunist-Kat 

mandag den 15. juni 2015

Fibro-hvad-for-en-fisk

Jeg har igennem efteråret 2014 og foråret 2015 været til en række undersøgelser for at for be- eller afkræftet om jeg lider af sygdommen FIBROMYALGI .. For dem der ikke lige ved hvad det er kommer her en hurtig gennemgang.

Fibromyalgi er en såkaldt 'usynlig' lidelse. Fibromyalgi er en sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører en række forskellige symptomer, hvoraf udbredte diffuse smerter og hurtig udtrætning er nogle af de mest markante og hyppigste. Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men man kan leve et godt liv med støtte og behandling. 


Fibromyalgi er en kronisk sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører, at de ramte lider af udbredte smerter, hurtig udtrætning, kognitive forstyrrelser i form af hukommelses- og koncentrationsproblemer samt en LANG række andre symptomer (over 260+ symptomer). Forskere har påvist forstyrrelser i centralnervesystemet, og bl.a. SPECT-scanninger viser, at der er tale om en markant større smertereception i hjernen hos de ramte sammenlignet med raske kontrolpersoner.
Mere end 90% af dem der er ramt af fibromyalgi lever med andre diagnoser. Hvis du er ved at dø af nysgerrighed kan du læse mere på www.fibromyalgi.dk.

Såååååååå .... Det var mildest talt et chock at finde ud af at jeg i en alder af blot 34 år havde denne nederen sygdom, at den er kronisk (som i .. resten af mit liv) og at den er uhelbredelig ... Jeg lider ligesom så mange andre 'fibbere' af andre ting, bland andet har jeg en flækket diskus i ryggen som giver nogle andre problematikker ... Jeg er derudover i gang med at blive undersøgt for gigt i flere led i kroppen .. 
Jeg har de sidste 4 måneder derfor gået og sundet mig lidt oven på diagnosen, og prøvet at bevæge mig fremad og ikke ned i et sort hul som min første reaktion umiddelbart var. Jeg håber lidt at jeg ved at blogge om mine tanker, følelser og erfaringer kan få klarsyn og fortsat bevæge mig fremad på en positiv sti frem i livet. Måske er jeg så heldig at jeg kan få oplyst bare en enkelt sjæl og måske give håb eller støtte til andre i samme situation. 
Knus Fibro-Kat 

onsdag den 3. juni 2015

Handi-Kat

Jeg gjorde det ... Nej nej jeg indrømmer det ... Jeg gjorde det! Jeg holdt på en handikap plads i dag da jeg skulle på apoteket og købe smertestillende. Med skam og røde kinder parkerede jeg min bil og gik (læs: vraltede/humpede) ind på apoteket.

Jeg havde bare SÅ ondt i dag at den opgave at gå de ekstra 200 meter fra den 'rigtige' parkeringsplads virkede som en fuldstændig uoverkommelig opgave. Jeg har ikke noget handikap parkerings skilt der pryder min forrude, men jeg vil våge at påstå at der ikke var en eneste sjæl i nærheden der var i tvivl om at jeg måske burde have haft et, og således var der heller ikke noget det sagde noget til mig, da jeg nærmest hældte mig selv ud på fortovet og i quasimodo stil vraltede hen over kantstenen hen til døren.


Sikkert indenfor fik jeg taget et nummer og gudskelov var der en ledig plads hvor jeg kunne sidde ned indtil det blev min tur - hold nu op hvor er det nedværdigende at skulle have det så dårligt i offentligt rum. Da jeg havde fået mine piller vraltede jeg ud til min bil og fik et løftet øjenbryn af en ung far, men øjenbrynet sænkede sig igen, da han så at jeg knapt kunne komme ind i bilen og derudover havde en del besvær med at lukke døren efter mig..

Håber at jeg en dag kan få et p-skilt så jeg slipper for onde øjne fra folk på mine dårlige dage :(

Knus Handi-Kat

Julemandens Fysik

Myten om julemanden er og bliver en myte. Det kan på ingen måder lade sig gøre, at julemanden eksisterer i virkeligheden – i hvert fald ikke...