fredag den 19. maj 2017

Drenge sprog

Jeg oplever tit at mine veninder ikke kommunikerer med deres mænd - ellers måske skulle jeg sige at de kommunikerer ikke RIGTIGT med deres mænd... det er i bund og grund den klassiske 'kvinder er fra Venus, mænd er fra mars' problematik. 

Lad mig give et klassisk eksempel: 
Kvinden siger: 'græsset trænger godt nok til at blive slået' 
Det hun i virkeligheden mener er: vil DU gå ud og slå græsset (nu!) 

Problemet er bare at det ikke er det manden hører - Når kvinden siger sådan til ham, konkluderer han blot: 'ja, græsset trænger da til at blive slået'

Når manden så bare fortsætter med sine egne sysler/interesser står kvinden rødglødende tilbage og føler sig overhørt, misforstået og svigtet ... jojo hele paletten, trust me! 
Istedet bør hun være meget mere konkret og sige "skat, græsset trænger virkelig til at blive slået, vil du være sød at gøre det i dag?" Med mindre han har andre planer som ikke kan rykkes vil han prøve at få det ordnet ... 

Jeg har altid joket med at jeg taler godt mandesprog - groft sagt kan man vel sige at jeg kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl, og vil jeg have noget gjort har jeg opdaget at hvis jeg bare er KONKRET nok når jeg spørger, er 99% af alle mænd programmeret til at være problemløsende og villige til at hjælpe hvis de kan (og ellers har de en ven der kan).

Jeg har igennem tiden forsøgt at lære mine kærester at tale kvindesprog. Nogen med mere held end andre bevars. Men det er altid lykkedes i et eller andet omfang. Hvis jeg har sagt noget på kvindesprog, og der ikke var en umiddelbar respons har jeg højlydt sagt "hov skat, den virkede ikke, så prøver jeg lige igen på mandesprog" og min erfaring er at det derefter virker i 99% af tilfældene. Manden bliver således indirekte opdraget i hvad jeg mener når jeg taler pigesprog og vil langsomt men sikkert blive bedre og bedre til at forstå hvad jeg siger når jeg taler pigesprog. 

Et glimrende eksempel: jeg og min kæreste var til en privatfest. Vi kom lidt senere end alle andre så alle havde fået lidt at drikke og fundet en plads ved bordet. Vi måtte således klemme os såen lidt ind i gruppen, der primært bestod af kvinder og et par enkelte mænd. Jeg sagde til kæresten "orv den hvidvin ser da god ud' - hans respons var 'nu skal jeg hælde et glas op til dig skat'.han havde altså fanget at jeg egentlig ikke synes at vinen som sådan så god ud, men at jeg ønskede et glas at drikke. (Klassisk kvindesprog). 

Med venlighed kommer man længst, og jeg kan kun være enig! Tænk på det selv og overvej hvordan du selv helst vil have noget af vide. Venligt eller kommanderende? De fleste går ligesom jeg selv i 'Rasmus-modsat-mode' og gør præcis det modsatte, bare fordi HA! Hvis de bliver talt grimt til, eller hakket på... Hvis du som kvinde hakker på din mand og bliver ved med at prikke til ham om den samme ting om og om igen, vil han bare være længere tid om det, og måske helt lade være i ren trods. Hvis du i stedet fortæller ham pænt at du ønsker at han vil hjælpe dig med et problem, fordi det betyder meget for dig, og at du har et ønsker om han kan prioriterer det idag, vil han ofte gøre sit aller bedste for at imødekomme dine ønsker. Tricket er så at være meget OBS på (og prioriterer!) at rose hans arbejde og takke ham (helst på hans kærlighedssprog) når han er færdig,  for derved har han endnu mere lyst til at hjælpe dig en anden gang. 

Så kære kvinder derude - tal konkret og venligt til jeres mænd. Husk at rose dem og sige tak. Husk at fortælle dem hvor meget i sætter pris på det de har lavet. Så vil jeg våge at påstå at jeres kommunikation bliver mærkbart bedre. 

Knus kommuniKat 

Julemandens Fysik

Myten om julemanden er og bliver en myte. Det kan på ingen måder lade sig gøre, at julemanden eksisterer i virkeligheden – i hvert fald ikke...