torsdag den 10. marts 2016

Fede so

Jo jeg har ligesom Julie her ( http://www.dr.dk/nyheder/indland/julies-facebook-comeback-gaar-viralt-jeg-ser-ikke-en-fed-so-jeg-elsker-min-krop ) også prøvet at blive kaldt alverdens ting pga min vægt...

Dagens idealbillede på en kvindekrop er desværre langt fra mit eget, og nok derfor jeg har svært ved at identificerer mig med folk på tv generelt. Værten på DR Mark Stockholm, kommenterer på Julie at hun ikke har idealbilledet heller, hvilket jeg er uforstående overfor... Hun er 176 høj og vejer 88 kg, og har iø en flot røv i de jeans... Whats not to like..?!?

For et par dage siden slog en veninde dette (anonyme) digt op på facebook og hold nu op hvor er det relevant - nu mere end nogensinde: 

Lille spejl på væggen der, hvad fanden sker der lige her? 
Hvorfor ser hun så glad ud, når der er folder på hendes hud? 
Hvorfor smiler hun så ofte,når hun har så bred en hofte? 
Kan hun ikke se de fejl, der vises frem i dette spejl? 

Hvorfor er der lys i hendes øjne, når hendes fejl, de er så nøgne? 
Hører hun ikke, hvad vi siger, om hende og de andre piger? 
Om, hvordan de skal se ud, uden fejl på deres hud? 
Kan man virkelig være glad, uden at maven den er flad? 

Lille spejl, hvad vil hun dog, tror hun mon, det er for sjov? 
Tror hun mon, hun er helt ok, selvom hun har taget på? 
Selvom hendes hår er fladt og huden ikke jævn og glat? 
Selvom røven ik' er rund, er der smil på hendes mund? 

Siger hun er lækker nok - lille spejl, hvilket chok! 
Der er noget, vi ikke fatter, det er lyden af hendes latter. 
Vi sælger hende et ideal, sætter skønhed på en pedestal. 
Men lille spejl, hun lytter ikke, hun kalder sig verdens bedste Kvinde.

Mig selv ... Tja jeg har haft mit at slås med igennem årene... Jeg fik i en alder af 18 år konstateret struma (stofskifte sygdom) som jeg har kæmpet med lige siden. Jeg kunne ikke rigtig tåle medicinen så jeg tog 34 kg på (på 2,5 måned) og var de efterfølgende 8 år uden indflydelse på hvor og hvor meget jeg tog på/ tabte mig, hvilket gav mig rigtig mange kommentarer da jeg på trods af min størrelse valgte at dyrke konkurrence cheerleading.... Nu er jeg helbredt for struma, men har i stedet for fået fibromyalgi, som giver mig nogle helt andre problemstillinger - fælles for dem er dog, at jeg har meget svært ved at tabe mig, nu mest fordi jeg har for ondt til at træne, så meget som jeg gerne ville ... 

Det sjove er, at jeg får utrolig mange tilbud fra fyre der elsker min størrelse, form og figur. De er ligeglade med hvad jeg vejer, men sætter derimod pris på hvordan kiloene sidder på mig og ikke mindst hvordan de føles at røre ved... 

Jeg debaterede meget med mig selv om jeg skulle vedlægge er billede af mig selv (primært fordi internettet jo er en finurlig ting) og besluttede at jeg var nød til det, for at bakke op om mine egne meninger og holdninger. Jeg er glad for min krop. Jeg er stolt af min krop - MEN - Hvis man skal rette ind efter BMI så er jeg nærmest døden nær af overvægt - jeg fandt en 3D model og tastede mine data ind og resultatet taler vist for sig selv.. BMI kan ikke bruges til meget hvis du spørger mig... Det vigtigste er vel i bund og grund at man er glad for sig selv og holder sin krop i gang....

Sidst men ikke mindst - godt gået Julie! Hvor er du sej! Godt kæmpet! Næste gang beder du ham bare tage en ekspress raket til solen med så snæversynet en holdning! 

Knus Kat


4 kommentarer:

  1. Du er da super flot på det billede, synes jeg. Du er sej.

    SvarSlet
  2. Hvis det dig til højre, er det som det skal være ;)

    SvarSlet
  3. Det er det Peter - Tusind tak! 💋

    SvarSlet

Julemandens Fysik

Myten om julemanden er og bliver en myte. Det kan på ingen måder lade sig gøre, at julemanden eksisterer i virkeligheden – i hvert fald ikke...