"Altså den plads er til folk med seriøse problemer"
"ved du godt at det er pladser forbeholdt handicappede?"
"hvad helvede bilder du dig ind og parkerer der?"
"jamen hvorfor holder du der når du godt kan gå?"
"har du virkelig tænkt dig at parkerer dér!"
"det er til handicappede, der må du ikke parkerer!"
"du ser da ikke syg ud"
"tror du at du er så syg at det berettiger dig til at optage en plads for dem som virkelig fejler noget"
"Hey dovenskab er ikke et handicap!"
Fnys, verbale overfald, bebrejdende øjne og misbilligende ansigts udtryk, eller slag på bilen... Det er ofte det jeg (og mine 'kollegaer') møder når jeg parkerer på en handicap parkeringsplads...
Jeg er handicappet - det siger ihvertfald mine 3 speciallæger og min egen læge samt dansk handicap organisation da jeg i år søgte om at få en handicap parkerings kort samt et ledsager kort - og fik medhold... jeg er åbenbart syg NOK til at jeg kan få lidt hjælp til min hverdag.
Selv om jeg godt ved at jeg er syg og mine venner og familie godt ved det, kan det for fremmede være svært at se. Især når jeg sidder bag rattet i en bil. Jeg har ikke en stor handicap varevogn med kørestolsrampe, for jeg har ikke en kørestol. Jeg har heller ikke krykker eller en rollator (endnu)!
Jeg er bare mig med min ødelagte ryg, leddegigt og fibromyalgi. Men det er USYNLIGE handicaps.
Du kan ikke se hvor ondt jeg har, for jeg har igennem mange år lært at have en fin maske på. Når masken falder er det derhjemme foran dem der elsker mig allermest og som kan rumme mine smerter og frustrationer. Men jeg har ondt, jeg har smerter og min hverdag er hård at komme igennem - også selv om DU ikke synes jeg ser syg (nok) ud til at parkerer på pladsen med den fine kørestoldbruger.
Du kender mig ikke, du kender ikke mine handicaps. Det eneste du ser er en kvinde med håret, tøjet og makeuppen sat. Fordi det er nu en gang sådan jeg har det bedst med mig selv. Men bag håret, sminken og tøjet er en person - en rigtig person - der har RIGELIGT at kæmpe med i det daglige! Som ikke har brug for dine misbilligende og mistroiske blikke eller dine hånelige kommentarer/ verbale overfald.
For de fleste (mig selv inklusiv) var det meget svært bare at anerkende at jeg overhovedet havde brug for et parkeringskort. Jeg var faktisk knapt 3 år om at ansøge. 3 år hvor jeg dagligt har kæmpet med mig selv, med systemet, med smerter og sygdom. Da jeg endelig fik kortet, tog det ALT min styrke at bruge det, for det betød jo at jeg anerkendte at jeg var syg, og at jeg havde behov for hjælp. Hjælp til at få min hverdag til at fungerer...
Når jeg så får smidt en kold spand vand i hovedet af DIG der fordømmer og håner mig når jeg prøver at bruge det jeg er berettigede til, så bliver jeg ked af det. Du sårer mig helt enormt med dine ord, dine blikke og din mistroiske adfærd. Vil du ikke godt stoppe?
99% af dem der har en handicap parkeringskort har fået det tildelt fordi de reelt har et behov for det. Der skal laves lægeerklæringer og ansøgningsskemaer og det koster faktisk noget at få kortet (450kr) så det er IKKE noget man 'bare' får... Som med ALTING i denne verden, er der nogle der snyder og bedrager, men det er så lille en procent og det bør IKKE gå ud over os andre.!!
Så vil DU ikke godt tænke dig om en ekstra gang inden du; hånligt påtaler, henvender dig negativt, står i vejen på parkeringsplads båsen så jeg ikke kan komme ind og parkerer, slår på min bil, kigger nedladende eller på anden måde blander dig. For det vil bare gøre MIN og mine 'kollegaers' hverdag så meget lettere at komme igennem...
Hilsen Handi-Kat
