søndag den 26. juni 2022

60+ Symptomer på Fibromyalgi

Fibromyalgi er som bekendt forstyrrelser (i smertecenteret) i det autonome central nervesystem.

Der er derfor en masse forskellige symptomer som via central nervesystemet kan have betydning for hvordan du oplever det at have fibromyalgi. Det er gudskelov langt fra sikkert at man har alle symptomerne og mange har de enkelte symptomer i mild eller svær grad og alt der imellem.

Jeg forsøger her at komme med en oversat liste (fra et amerikansk side om fibromyalgi) og dertil nogle lette forklaringer på symptomerne som typisk forbindes med at have fibromyalgi.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

General fibromyalgisymptomer:

- Forsinket reaktioner på fysisk anstrengelse eller stressende begivenheder. 
Hvis du f.eks. har være til et stort event (fødselsdag, fest, bryllyp ect) og du så i flere dage efter 'betaler regningen' i form af træthed, øget smerte og kognitive udfordringer.

- Genetisk disposition
Andre familiemedlemmer med fibromyalgi. Det er ofte ikke selve fibromyalgi diagnosen man arver, men et sensitivt centralnervesystem, der lettere kan sparke fibromyalgi i gang.

- Sveder 
At være følsom overfor temperatur svingninger, f.eks. at fryser selv om det er varmt, eller sveder selv om det er koldt osv. er helt normalt for en fibromyalgi patient. Jeg har altid selv ekstra tøj, sokker og sko med for bedre at kunne regulerer når jeg svinger. Kolde fodbade er nogle gange nødvendige for ikke at få vabler hvis mine fødder overopheder.

- Uforklarlig vægtøgning eller tab
f.eks. ved væske ophobning.

- Cravings for kulhydrat og chokolade

- Hovedpine og migræne
Når man går og har ondt hele tiden er det helt normalt at man går og spænder op hist og her i musklerne f.eks. med tilhørende spændingshovedpine eller den permanent og ofte invaliderende hovedpine kaldet migræne.

- Vision ændringer, herunder hastigt forværrede vision
f.eks. Dårligt nattesyn, nærsynethed, osv. obs! Nogle typer af medicin kan desuden give synsnedsættelser eller synsforstyrrelser, så hvis du tager nogle af de former for medicin der kan give forværret syn, så husk årlige synstjek hos en øjenlæge.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Muskel- & vævsrelateret symptomer:

- Smerte, der spænder fra mild til svær og kan bevæge sig rundt i kroppen.
Ved diagnosticering af fibromyalgi bliver 99% tilbudt en såkaldt tenderpointtest. Ved Tenderpoint testen måles om der er smerter både i højre og venstre side, samt øvre og nedre kropsdel, ved i alt 18 points/steder rundt om på kroppen. Mange har ud over ømhed disse steder en oplevelse af smerter i forskellige styrke der springer rundt i kroppen f.eks. at lårmusklen gør ondt (styrke 3) den ene dag og dagen efter er det underarmen (styrke 10), og dagen efter et helt tredje sted (styrke 4). Ofte fejler muskler og væv ingenting, men fordi at  centralnervesystemet er i stykker, så oplever hjernen at der er noget galt ude i kroppen.

- Morgenstivhed
Mange har en oplevelse af at kroppens led og muskler er stive om morgenen, og at det derfor kan være svært at springe ud af sengen. Denne stivhed forsvinder oftest når man lige har fået kroppen i gang.

- Muskeltrækninger
Hoppende og sitrende muskler f.eks. i overarme, ben eller ved øjenlågene.

- Diffus hævelse

- Fibrocystiske bryster (som en overlappende tilstand)
Symptomerne er: Hævelse, Ømhed, Smerter, en fortykkelse af væv og/eller klumper i den ene eller begge bryster. Fibrocystiske bryster er ikke skadeligt eller farligt, men kan være generende eller ubehageligt for nogle kvinder. Du kan have mere hævelse eller klumper i det ene bryst end det andet. Dine symptomer vil sandsynligvis være værre lige før menstruationen på grund af hormonelle forandringer, men du kan have symptomer i løbet af måneden.

- Hævede kirtler
f.eks. er h
ævede lymfeknuder meget almindeligt i op til flere uger efter en infektion. Hvis du bemærker, at en lymfeknude er hævet i mere end tre uger, bør du gå til lægen og blive undersøgt. Generelt bør du søge læge, hvis du opdager en knude på kroppen, der ikke har været der før.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Sinus- & allergi relateret symptomer:

- Allergi
Generelt en større overfølsomhed overfor medicin, madvare osv. obs. krydsallergier. 

- Løbende næse

- Skimmel og gær følsomhed

Skimmelsvampe, svampesporer i naturen, candida osv.
(Candida er f.eks. en gærsvamp, der kan give overfladiske infektioner i hud, negle og slimhinder, men som også kan inficere enkeltorganer eller sprede sig i kroppen via blodet. Hyppigst er slimhindeinfektioner, dels i mundhule, som fx trøske hos små børn, men især i vagina hos kvinder.)

- Åndenød

Det er ikke ualmindeligt at føle sig stakåndet en gang imellem. Men du bør søge læge, hvis du har mere åndenød, end du plejer, eller hvis det opstår ofte. Åndenød er en almindelig reaktion for kroppen ved fysisk anstrengelse, hvor man har svært ved at trække nok luft ind, fordi man får brug for mere ilt.

- Ondt i øret & kløende ører

- Ringetone i ører (tinnitus)

- Tykke sekreter 
f.eks. bussemænd, snot eller skede sekret der er tykkere end normalt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Søvnrelaterede symptomer:

- Lys/let og/eller afbrudte søvnmønster uden forfriskende søvn.
Mange fibromyalgi patienter har følelsen af at lige gyldig hvor mange timer de sover så føler de sig aldrig rigtig udhvilede.

- Træthed /Udmattet hed

- Sleep starter (faldende fornemmelser) på dansk kaldet søvnryk.
Det er noget, de fleste af os oplever, endda ofte dagligt. Fænomenet kaldes på dansk for søvnryk. Bedst som man slapper allermest af i alle kroppens muskler, rykker det lige med ét i arme og ben, og man får hjertebanken og måske en ubehagelig fornemmelse af at falde. 
Hos voksne synes det at forekomme særlig hyppigt, hvis man fx er stresset eller har drukket for meget kaffe lige før sengetid.

- Nervøse muskler om natten f.eks. (RLS - Restless Leg Syndrom)

Når man har rastløse ben, har man stærk uro i benene og en uimodståelig trang til at bevæge dem. Samtidig har man ofte en ubehagelig, ikke-smertefuld muskelspænding/kriblen i læggene. Nogle kan også få ondt i musklerne. Rastløse ben er normalt mest udtalt 15-30 minutter efter, at man har lagt sig. Rastløse ben kan dog også forekomme om dagen og aftenen, især hvis benene holdes i ro. Generne forsvinder næsten omgående, hvis man bevæger benene, men kommer ofte hurtigt tilbage, når benene igen holdes i ro.

- Tænder skæren (bruksisme)
Når man gnider tænder mod hinanden uden at have mad mellem tænderne, eller hvis man presser tænderne mod hinanden. Det kan enten ske i søvne eller i anspændte situationer om dagen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Reproduktive symptomer:

- Menstruationsproblemer ♀
kraftig eller uregelmæssig.

- PMS (som en overlappende tilstand) ♀
Præmenstruelt syndrom (PMS) er en række symptomer, der optræder i perioden op til forventet menstruation . Symptomerne kan være af både psykisk og fysisk karakter. I de sværeste tilfælde påvirkes de daglige aktiviteter. 
Det kan dreje sig om fysiske symptomer i form af: brystspænding, smerter i brystkirtlen, hovedpine,væske ophobning,led- og muskelsmerter,tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet,vægtøgning, oppustet mave, svimmelhed, øget appetit, smagsændringer, hede/svedeture. De psykiske symptomer omfatter: følelsesmæssig ustabilitet, humørsvingninger, irritabilitet, aggressivitet, træthed, depression, rastløshed, søvnbesvær, manglende koncentrationsevne, afmægtighedsfornemmelse, glemsomhed. Selv om tilstanden omfatter en lang række forskellige symptomer er det karakteristisk, at den enkelte kvinde har de samme symptomer fra cyklus til cyklus.

- Tab af libido ♂♀

Tab af lysten til sex. 

- Impotens ♂

Rejsningsbesvær kan beskrives som mandens manglende evne til at opnå og opretholde en rejsning, der er tilstrækkelig til at gennemføre samleje på tilfredsstillende måde. Impotens er et af de hyppigste seksuelle problemstillinger og er stigende med alderen. Rejsningsevnen afhænger af, hvordan blodforsyningen og nerveforbindelsen er til svulmelegemerne i penis. Desuden har koncentrationen af hormoner i blodet, og at man har lyst til sex også betydning for evnen til at få rejsning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Mave- og fordøjelses symptomer:

- Oppustethed, kvalme & halsbrænd

- Tand og kæbe smerter

- Mundsår

- Mavekramper

- Bækkensmerter


- Irritabel tarm-syndrom (IBS - som en overlappende tilstand)
IBS er kendetegnet ved mavesmerter kombineret med ændret afføring. Det er også typisk, at symptomerne forværres, når man spiser. Det er normalt, at symptomerne kommer og går, og at der er symptomfrie og mildere perioder. Hvis du derudover har andre ydre risikofaktorer, for eksempel stress, dårlige kostvaner, for meget kaffe, for lidt motion og arvelighed, er risikoen yderligere forhøjet.

- Vandladningshyppighed
Den normale hyppighed af vandladning varierer naturligvis fra person til person . I gennemsnit skal en voksen lade vandet hver to til tre timer i løbet af en dag, eller i gennemsnit seks til syv gange i løbet af en dag. De fleste mennesker er i stand til at sove seks til otte timer om natten uden at skulle stå op at tisse.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kognitiv / Neurologisk symptomer:
Alle symptomer i denne kategori kaldes samlet, og i daglig kærlig tale for 'Fibro fog' eller på dansk 'Tåge hjerne'. Det er alt sammen hjerne der spiller kroppen et puds, som ofte fordi hjernen er overstimuleret/træt pga. smerter signaler/udmattet hed/andet. MANGE oplever dette i større eller mindre grad.

- Dysfasi
Talebesvær ved kendte ord, og andre sproglige nedskrivninger. Man kan f.eks. have svært ved at finde det rigtige ord, eller formulerer sig korrekt på skrift.

- Retningsbestemt desorientering
Hvor er jeg?!

- Dårlig balance og koordination
Mange føler sig- og/eller beskriver sig selv som klodset og ukoordineret.

- Farveblindhed
Tab af evnen til at skelne nogle nuancer af farver

- Svækket korttidshukommelses

- Forvirring

- Problemer med at koncentrere sig

- At falde i staver / At stirre ud i rummet før hjerne "spark ind"

- Manglende evne til at genkende velkendte omgivelser

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Sensoriske symptomer:

- Følsomhed over for lugte

- Følsomhed over for trykændringer, temperatur og fugtighed

- Følsomhed over for lys

- Følsomhed over for støj

- Nat kørsel vanskelighed

- Sensoriske overbelastning

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Følelsesmæssige symptomer:

- Panikanfald / angstanfald

- Depression (som en overlappende tilstand)

Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme. Man oplever ingen glæde - hverken sammen med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter. Ved depression er stemningslejet forsænket, dvs. at personen er nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Nedtryktheden er typisk ledsaget af nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse. Søvnen og appetitten er i reglen forstyrret, ligesom der er vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom der ofte optræder selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord.

- Grådlabil
Tendens til at græde nemt

- Frit flydende angst som ikke forbundet med situationen eller objekter.

- Humørsvingninger

- Hæmningsløse irritabilitet

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Hjerterelaterede symptomer:

- Mitralklapprolaps (som en overlappende tilstand)

Mitralklappen styrer strømmen af ​​blod mellem de øvre og nedre kamre i venstre side af hjertet. Når dit hjerte fungerer korrekt, lukker mitralklappen helt, når hjertet pumper og forhindrer blodet i at strømme tilbage til det øverste venstre kammer. Men hos nogle mennesker med mitralklapprolaps har en eller begge mitralklapblade ekstra væv eller strækker sig mere end normalt, hvilket får dem til at bule som en faldskærm ind i venstre atrium, hver gang hjertet trækker sig sammen. Udbulningen kan forhindre ventilen i at lukke tæt. I nogle tilfælde kan blod lække baglæns gennem klappen. Dette giver muligvis ikke problemer, hvis kun en lille mængde blod siver tilbage i venstre atrium. Mere alvorlig mitralklap opstød kan forårsage symptomer som åndenød, træthed eller svimmelhed. - Hurtig, uregelmæssig hjertebanken

- Smerte, der efterligner hjerteanfald, ofte fra costochondritis (som en overlappende tilstand)

Costochondritis er en inflammation (irritationstilstand) i flere af de bruskede overgange mellem ribben og brystben. Det er en ufarlig tilstand, som går over af sig selv. Det primære symptom er smerter i brystvæggen af varierende intensitet. Smerterne kan være skarpe, værke eller trykke. Smerten er ind mod brystbenet, ofte kun på den ene side. En hyppig årsag til brystsmerter er en irritationsstilstand (uden bakterier) i brusken, der sidder mellem ribben og brystbenet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Hud, Hår og Negle-Relateret symptomer:

- Udtalte negle kamme (Onychorrexis)

I stedet for en relativt glat fingernegl, vil en person med onychorrexis have riller eller kamme i deres negle. Nogle mennesker kan have denne tilstand på kun én negl, mens andre vil have det på alle neglene.

- Negle, kurven under

Hvor neglen bliver Skeformede.

- Marmoreret hud (livedo reticularis)

Marmoreret hud, er hud, der har blakket og uregelmæssige farver. Huden kan have røde og lilla mærker, striber eller pletter. Det kan også have en marmoreret udseende med forskellige farver. Marmoreret hud løser sig selv. Hvis det ikke går væk af sig selv, søge lægehjælp.

- Blå mærker (skræmmende nemt)

Et blåt mærke er en samling af blod under huden. Det viser sig som et område, hvor huden er misfarvet og ofte også øm og hævet. Almindeligvis opstår et blåt mærke, fordi huden får et slag eller stød, for eksempel ved et fald på cyklen. Slaget ødelægger de små blodårer, der løber tæt under hudens overflade, men bryder ikke nødvendigvis igennem huden. Det betyder, at blodet siver fra karrene ud i vævet, hvor det fanges. Dette forårsager både misfarvningen, men også ømheden, da der ikke er plads til blodet i det omkringliggende væv. Mange med fibromyalgi oplever at få blå mærke let og ofte store plamager.

- Hårtab (midlertidig)

Håret vokser ca. en cm om måneden. Man taber ca. 100 hår om dagen.

- vævs overvækst
Ikke-kræft tumorer kaldet lipomas, indgroede hår, tunge og opsplitning neglebånd, sammenvoksninger.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Det kan være både godt og skidt at få fingre i sådan en liste her - Jeg selv har fundet ro, da jeg på et tidspunkt følte at jeg var ved at blive skør, over alle de ting jeg synes jeg fejlede hele tiden, men der var jo så en god grund til det. Jeg håber du (kære læser) kan få glæde af listen og måske lidt ro i maven. 

Dog vil jeg lige advare om at alting selvfølgelig ikke kan puttes ind under fibromyalgi symptomer og at du naturligvis skal gå til en læge hvis det er nødvendigt. Jeg har selv en 3. dages regel - dvs. jeg venter altid 3. dage før at se om det er noget nyt eller om det måske er fibromyalgi relateret før jeg kontakter min læge eller tilsvarende.

Knus Kat




Julemandens Fysik

Myten om julemanden er og bliver en myte. Det kan på ingen måder lade sig gøre, at julemanden eksisterer i virkeligheden – i hvert fald ikke...