Hej jeg hedder...

Kat og jeg har en kronisk sygdom der hedder fibromyalgi som gør mig kronisk træt, lettere PMS og/eller kortluntet hele tiden, samt gør at jeg ofte har så mange smerte at jeg kommer til at melde fra til arrangementer med dig, venner og familie på en udefineret grundlag som du med al garanti ikke kan forstå... 

Nok ikke sådan de fleste starter en relation. Men hvordan gør man så lige, når man som jeg, er single og har en fysisk diagnose som kan og vil spille en (stor) rolle i et forhold...? 

Jeg er selv meget ærlig om at jeg har diagnosen og synes som såen ikke at det er 'noget særligt' i et forhold. Men hvordan og hvornår er det så lige man vælger det rette tidspunkt at fortælle en (i mit tilfælde) ny fyr som man er interesseret i at man altså lige har en lettere irriterende følgesvend, som der skal tages hensyn til på en daglig basis resten af livet? 

Mine erfaringer fortæller mig at der ikke er noget rette tidspunkt at fortælle sådan noget på. For i virkeligheden har det ikke nogen betydning hvis han i øverigt synes du er et godt og kærligt menneske. Viser du selv empati og næstekærlighed (og ikke mindst kærlighed til dig selv) så er det de indre værdier folk ser og ikke alle skavankerne som vi jo alle har i større eller mindre grad. 

Man skal huske på som kronisk syg, at alle bliver syge i livet fra tid til anden - om det så er influenza, et brækket ben eller andre ting så VED andre folk godt hvad det vil sige at have det skidt. Det de måske kan have svært ved er begrebet 'kronisk' for hvad er det lige det dækker over (nååårh for resten af dit liv). Men der skal vi som Fibro kronikere blive bedre til at forklare hvad det vil sige for netop os.

Hatten af for Danmarks single fyre - der er endnu ikke en eneste der har stukket halen mellem benene over at høre det fra mig.... Endnu.

Knus kroni-Kat