The cup song

Når man som fibromyalgi patient har en semi dårlig dag (som er ofte) kan man godt komme til at kede sig en lille bitte smule. Jeg havde i dag en af slagsen hvor jeg ikke kunne det helt store, og var ikke oplagt til det små, men stadig lå og var lidt rastløs. Så jeg var nød til at finde noget at lave lidt hjerne gymnastik med.. Som sagt så gjort - jeg kom i tanke om "the cup song" som er fra filmen pitch perfect. En sød lille sang (sang leg) hvor der følger fakter med i form af en kop (deraf navnet cup song).

Jeg så først den originale video og tænkte om jeg bare kunne kopierer bevægelserne derfra, hvilket var praktisk talt umuligt pga tempoet. Så jeg måtte ty til youtube og fandt først en tutorial - så en langsom udgave af sangen med tekster - så en hurtig udgave af sang og tekst og til sidst en karaoke version hvor jeg selv skulle synge det hele samtidig med fakterne ... 

Det hele tog mig ca. 1 time at lære og nu sidder den så også på rygraden :) nu mangler jeg så bare at få sangen HELT på plads ;) 

Hvis du selv skulle få lyst til at prøve er der her et link til sangen:

http://youtu.be/cmSbXsFE3l8

Knus karaoke-Kat 

It's not PMS - it's YOU!!!

Normalt har jeg ikke de store udsving op til den månedlige invasion af de røde tropper. Men denne gang var de 28 dage forsinket og det gør åbenbart en kæmpe forskel !?! 

Jeg startede allerede søndag (-2) med at være ekstrem følsom og grådlabil, hele verden suttede max og efter at have været smådeprimeret hele dagen tog min kæreste affaire og fik puttet mig på hovedet i seng ... Good choice!! 

Mandag (-1) træt med træt på ... 

Jeg havde en dejlig lang nat, hvor jeg ikke vågnede en eneste gang, men stadig vågnede jeg med grus i øjnene, en underlig tung fornemmelse i hovedet og en krop der var helt stiv i leddene. Ahh glæderne ved fibromyalgi er en kilde til uendelig morskab ... Dagen foregik forholdsvis begivenhedsløs (gudskelov) og aftenens danse undervisning foregik i slowmotion (i mit hoved ihvertfald).

Aftenen sluttede af med et skænderi af kaliber med #2 som åbenbart ikke kunne se igennem finger med at opvaskemaskinen var 20 minutter forsinket og mente derfor ikke at hun skulle tømme den.... Jeg kom helt op i det røde (i know) felt og råber op om fairness og dårlig børneopdragelse, samt et drys forkælelse... Kæresten endte med at hive mig med i bilen og ned til Svend og Kevin (7-11) kl 23.30 for at købe B&J ... Han mente det var den eneste løsning! (Åh hvor jeg dog elsker ham)..

Tirsdag (D-Day) 

Vågnede og var i godt humør på trods af at jeg blødte som et slagtelam - lige indtil #1 var genstridig - så tog fanden ved mig og jeg og mit blodtryk steg med samme fart som vulkanen i pompeii. Smækken med dørene, råb skrig og skrål .. Og så ... Direkte over i gråd (?!?) kæresten kiggede på mig som et kæmpe spørgsmålstegn (ala hvad faen foregår der i dit hoved) lå sammenkrøllet i lænestolen og råbte af ham hvorfor han ikke trøstede mig .. Kan godt se det ikke er nemt at være ham, men han gør det squ godt! 

Efter 5 minutters ae ae, lidt nussen i håret og en krammer var jeg god nok til at han turde have mig ud blandt andre mennesker ... Så ud i en bil og afsted og små 5 minutter nede af vejen får jeg kramper .. Mange. Store. Kramper! Åh Gud mit underliv stikker af! Det prøver at bryde ud igennem maven på mig og starte et nyt liv uden mig i Spanien ... Av av av !!!! Piller jeg må have nogle piller NU!! Min kæreste sidder og kigger skræmt på mig (tror han forestiller sig den scene fra aliens hvor den bryder ud gennem brystet på ham den uheldige..) efter 20 minutter virker pillerne og jeg bliver tilnærmelsesvis normal i krop og hoved igen .. Nu håber jeg bare at jeg kan komme igennem aftensmaden på restauranten uden at bide hovedet af tjeneren ... 

Håber i morgen bliver bare en lille smule bedre ...

Knus kommunist-Kat 

Fibro-hvad-for-en-fisk

Jeg har igennem efteråret 2014 og foråret 2015 været til en række undersøgelser for at for be- eller afkræftet om jeg lider af sygdommen FIBROMYALGI .. For dem der ikke lige ved hvad det er kommer her en hurtig gennemgang.

Fibromyalgi er en såkaldt 'usynlig' lidelse. Fibromyalgi er en sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører en række forskellige symptomer, hvoraf udbredte diffuse smerter og hurtig udtrætning er nogle af de mest markante og hyppigste. Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men man kan leve et godt liv med støtte og behandling. 

Fibromyalgi er en kronisk sygdom, hvor forstyrrelser i centralnervesystemet medfører, at de ramte lider af udbredte smerter, hurtig udtrætning, kognitive forstyrrelser i form af hukommelses- og koncentrationsproblemer samt en LANG række andre symptomer (over 260+ symptomer). Forskere har påvist forstyrrelser i centralnervesystemet, og bl.a. SPECT-scanninger viser, at der er tale om en markant større smertereception i hjernen hos de ramte sammenlignet med raske kontrolpersoner.

Mere end 90% af dem der er ramt af fibromyalgi lever med andre diagnoser. Hvis du er ved at dø af nysgerrighed kan du læse mere på www.fibromyalgi.dk.

Såååååååå .... Det var mildest talt et chock at finde ud af at jeg i en alder af blot 34 år havde denne nederen sygdom, at den er kronisk (som i .. resten af mit liv) og at den er uhelbredelig ... Jeg lider ligesom så mange andre 'fibbere' af andre ting, bland andet har jeg en flækket diskus i ryggen som giver nogle andre problematikker ... Jeg er derudover i gang med at blive undersøgt for gigt i flere led i kroppen .. 

Jeg har de sidste 4 måneder derfor gået og sundet mig lidt oven på diagnosen, og prøvet at bevæge mig fremad og ikke ned i et sort hul som min første reaktion umiddelbart var. Jeg håber lidt at jeg ved at blogge om mine tanker, følelser og erfaringer kan få klarsyn og fortsat bevæge mig fremad på en positiv sti frem i livet. Måske er jeg så heldig at jeg kan få oplyst bare en enkelt sjæl og måske give håb eller støtte til andre i samme situation. 

Knus Fibro-Kat 

Handi-Kat

Jeg gjorde det ... Nej nej jeg indrømmer det ... Jeg gjorde det! Jeg holdt på en handikap plads i dag da jeg skulle på apoteket og købe smertestillende. Med skam og røde kinder parkerede jeg min bil og gik (læs: vraltede/humpede) ind på apoteket.

Jeg havde bare SÅ ondt i dag at den opgave at gå de ekstra 200 meter fra den 'rigtige' parkeringsplads virkede som en fuldstændig uoverkommelig opgave. Jeg har ikke noget handikap parkerings skilt der pryder min forrude, men jeg vil våge at påstå at der ikke var en eneste sjæl i nærheden der var i tvivl om at jeg måske burde have haft et, og således var der heller ikke noget det sagde noget til mig, da jeg nærmest hældte mig selv ud på fortovet og i quasimodo stil vraltede hen over kantstenen hen til døren.

Sikkert indenfor fik jeg taget et nummer og gudskelov var der en ledig plads hvor jeg kunne sidde ned indtil det blev min tur - hold nu op hvor er det nedværdigende at skulle have det så dårligt i offentligt rum. Da jeg havde fået mine piller vraltede jeg ud til min bil og fik et løftet øjenbryn af en ung far, men øjenbrynet sænkede sig igen, da han så at jeg knapt kunne komme ind i bilen og derudover havde en del besvær med at lukke døren efter mig..

Håber at jeg en dag kan få et p-skilt så jeg slipper for onde øjne fra folk på mine dårlige dage :(

Knus Handi-Kat