tirsdag den 22. september 2015

Enerkendelse ...

I dag tog jeg et (for mig) stort skridt - jeg ENERKENDTE at jeg ikke længere har den kontrol jeg troede jeg havde... Mine daglige smerter har nået et niveau hvor jeg ikke længere kan smertedække mig selv godt nok til at min hverdag fungerer... Så jeg ringede til min læge og fik en tid til en samtale mhp evt at komme på smerteklinik..

Som sygeplejerske har jeg altid været stolt af at jeg kunne selv, ville selv og absolut vide bedst selv .. nu er jeg kommet så meget til kort, at jeg må kaste håndklædet i ringen og få hjælp ...

At få hjælp ... At have brug for hjælp .... Åh min personlige og faglige stolthed lider et kæmpe knæk lige nu - sidder her med tårer i øjnene og løbende ned af kinderne, fordi det bare er så svært for mig at sige de to små ord ... hjælp mig ...

Damn it - jeg skulle ha været blevet i sengen i dag ... <3

onsdag den 16. september 2015

Bonnie og de tusinde mænd ...

Jeg har, som så mange andre danskere, siddet og set dokumentaren om 'Bonnie og de tusinde mænd' hun servicerer som prostitueret. Jeg har desværre (endnu engang) fået samtlige fordomme bekræftet. Den lykkelige luder findes ikke... Der er INGEN der sælger sig selv og sin krop der er lykkelige/glade/tilfredse .... Og de mænd der går til prostituerede, de bedrager sig selv på et himmelråbende højt niveau, jeg slet slet ikke vil komme ind på, hvis de bilder sig selv ind at det er ok!

Bonnie hader sig selv, (forsøger med plastik patter, BOTOX, falske negle, falske øjenvipper, extensions, og massive kropsudsmykninger og sminke at rette op på det) hun kan godt lide det hun laver, men ved godt det gør hende syg (annoreksi) - men - når hun bliver spurgt hvorfor hun fortsætter med det når det gør hende syg, siger hun at det er fordi regningerne jo skal betales... Hun siger hun vejer blot 47 kg og taber sig yderligere i programmet, så meget at hun til sidst ikke har muskelmasse nok til at stå og gå... Hun bliver selv så bange at hun skriver et afskedsbrev til sine to børn... Hun ser forfærdelig ud.. Indsunkne kinder, usund hud og hår, og et tomt dødt blik i øjnene der matcher hendes kropsholdning...

Hun fortæller om at væmmes fordi hun lugte af gummi, gamle tissemænd, tis, ækel parfume og andre kropslugte på trods af flere daglige bade. Man kan se hun væmmes ved det... Væmmes ved at have en mand på besøg der sætter sin personlige (klamme, ildelugtende) kropslugte af på hende. Væmmes ved at have ondt i hele kroppen efter at have været blevet knaldet i flere timer dagligt.. Af have så ondt i halsen at hun ikke kan spise... 

Jeg væmmes personligt på hendes vegne! Jeg mister min appetit på hendes vegne!

Lykkelig luder min bare ... 

fredag den 11. september 2015

Testing... Testing...

I dag gik jeg ind på min facebook profil og kiggede igennem det sidste halve år, for at finde ud af hvor mange af de såkaldte facebook-tests jeg havde taget... 

Jeg ved jo godt at det er en fis i en hornlygte - men rent markedsføring, for at finde ud af hvordan jeg er som person og hvordan man fremadrettet kan bombarderer mig med reklamer som lige jeg finder spændende... Nuvel... Jamen så gider jeg da ikke tage dem... Og dog ... 

For på små 6 måneder var jeg faktisk faldet i fælden ikke mindre end 22 gange - som jeg har videre posted - faldet i og taget en ligegyldig test om, hvilken frozen/ Disney/ prinsesse/ sidekick karakter jeg er, eller hvad mit navn betyder på et eller andet sprog, eller hvilket dyr/ rockband/ blomst/ årstid/ 80'er band/ hunderace/ eller drink jeg er ... Amen altså hvorfor bruger man sin kostbare tid på at klikke igennem sådan noget ?!? 

Man gør det fordi andre gør det og de har fået sjove resultater ud af det - nøj jeg vil også se hvad der kommer til at ske på min polderabend/ bryllup eller hvor længe jeg mon bliver i mit forhold eller hvor mange børn jeg skal have ... Puha bliver træt bare ved tanken om alt det jeg skal nå ... Stress!!

Men det er måske i virkeligheden det man skal tage med videre ... Lidt selvreflektion over hvad JEG vil og ikke hvad en eller anden dum/lam/ligegyldig test siger på facebook... 
Hvad er det JEG gerne vil have her i livet? Hvad for nogle mål er det JEG gerne vil nå? 

Livet er squ for kort til at bruge det på ligegyldigheder ... Måske man skulle skære lidt ned på de sociale medier ........... Naaaaah! 

Peace out 
- Kat 

torsdag den 10. september 2015

En helt almindelig aften...

Min aften startede som en helt almindelig aften midt i ugen. Kom hjem, lavede aftensmad, vaskede op og surfede lidt på nettet. Så fik jeg en idé, som i løbet af de næste par timer, skulle stå som en smertefuld oplevelse i mit sind. “Måske skulle jeg lige snuppe voksen i toiletskabet” Som sagt så gjort. Ud til badeværelset. Det var et af disse “koldvoks” produkter. Ikke noget med at smelte en klump voks, du nuldrer bare strimlerne i din hånd til de bliver lune, hvorefter du skiller dem ad og anbringer dem på dit ben (eller hvor du nu har brug for det) og så hiver du dem af med det samme. Ingen problem i det. Hvor svært kan det være? Jeg mener, jeg er ikke et geni, men jeg er da begavet nok til at kunne finde ud af det her. (JA SOM OM!). Så jeg hev en strimmel ud. Der var 2 strimler som lå med voksen mod hinanden, så de hang sammen. I stedet for at nulre dem i hænderne, var jeg så klog at finde min hårtørrer frem. Jeg varmede så strimlerne på 1000 grader. Jeg anbragte derefter en af strimlerne på mit inderlår. Holdt igen med den anden hånd på låret og rev til. Det virker! Okay det var så ikke lige den fedeste følelse, men det var ikke værst. Jeg kan sgu det her! Jeg er en hundjævel! Jeg er bekæmperen af al kropsbehåring og guruen til blød, ekstravagang hud. 

Med den voks strimmel bevæger jeg mig nordpå. Jeg smider trusserne og placerer en fod på toilettet. Så går jeg frem efter samme procedure, hvor jeg placerer en voksstrimmel på skrå på mit inderlår lige ved bikinilinjen så strimmelen dækker min hoo-ha (læs den unævnelige). Strimlen strækker sig fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse balle (det var en lang strimmel), så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg hiver. RRRRRRRIIPP! Jeg er blind! Blændet af smerte! Argh for HEL…..! Jeg får synet igen. Jeg ser at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#&! Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIIPPP! Alt kører rundt for mig og jeg har sorte pletter for øjnene. Jeg tror jeg er ved at besvime. Må holde mig oppe. Må. Holde. Mig. Oppe. Hører jeg trommer? Træk vejret dybt, træk vejret. Fuck it, jeg vil se mit trofæ; den voksstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring. Jeg holder strimlen op så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den. Hvor er håret? HVOR ER VOKSEN? Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer venner). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen, er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv, på min mest sensitive del af kroppen, som nu er dækket med kold voks og hår. Så gør jeg den næste STORE fejltagelse! Jeg husker at min fod stadig er på toilettet. Jeg må gøre noget, så jeg tager foden ned fra toilettet. Fuck. Helt lukket! Min røv er lukket. Helt og aldeles lukket! Jeg går som en pingvin rundt i badeværelset og prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg tænker “Please, bare jeg ikke skal skide lige nu for så ryger mit hovede af“. Hvad kan jeg gøre for at smelte voksen? Varmt vand! Varmt vand smelter voksen. Jeg fylder så meget varmt vand jeg kan i badekarret, smutter i karret og så skal voksen jo lige smelte, for så kan jeg lige så forsigtigt fjerne det, ikke? FORKERT! Jeg smutter i karret, vandet er lidt varmere end det man normalt bruger ved tortur af krigsfanger. Jeg sætter mig ned. Det eneste der er værre end at få dine nedre regioner limet sammen er, at få dem smeltet. Smeltet fast til bunden af badekarret – i skoldende hedt vand. Også smelter voksen ikke engang. 

Nu er jeg altså limet fast til bunden af badekarret ligesom hvis jeg havde cementeret mig selv fast til porcelæn! Gudskelov for den mand, der for få måneder siden overtalte mig til at få telefon på badeværelset! Jeg ringer til en ven for jeg er sikker på at hun kender til hemmeligheden af hvordan jeg kommer ud af denne situation. Det er en helt fin måde at starte en samtale på. “Nå men min røv og min ho-ha er altså limet fast til bunden af badekarret!” Der er en lille pause. Hun kender ingen hemmeligheder eller fif til hvordan jeg kommer ud af denne situation, men hendes latter prøver hun slet ikke at skjule for mig. Hun vil vide præcis hvor voksen sidder: “Taler vi om balderne, hullet eller hoo-ha?” Hun griner højlydt nu. Jeg kan høre hende. Jeg giver hende lige den korte version og hun forslår, at jeg ringer til det nummer der står på æsken som voksen var i. Ja, som om! Som om jeg har lyst til at være aftenens vittighed for nogle vildfremmede mennesker. Mens vi gennemgår flere løsningsmuligheder, prøver jeg at få voksen af med en skraber. Intet føles bedre end at have min kvindelighed dækket af varm voks, min hoo-ha limet sammen, siddende i brandvarmt vand med røven limet til bunden af karret og bruge skraberen. Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette. Min veninde taler stadig med mig da jeg ser min redning. Cremen som man skal bruge til at fjerne overskydende voks med. Helt ærligt – hvad har jeg at tabe? Jeg smører noget creme på og “FOR DÆLEN DA”! Skriget vækkede sikkert hele naboområdet og jeg skræmte livet af min veninde. Det er såååååå smertefuldt, men jeg er faktisk ligeglad. DET VIRKER! Min veninde lykønsker mig og vi afslutter samtalen. Jeg fjerner resten af voksen da jeg, til min store ærgelse pludselig ser at HÅRET ER DER SGU STADIG. DET HELE! Nu er jeg helt ligeglad så jeg barberer det hele af. For fanden da, jeg er øm nu. Helt følelsesløs. Jeg kunne amputere mit eget ben på nuværende tidspunkt. Næste uge prøver jeg at farve mit hår..

Kan desværre ikke tage kredit for dette, men hold nu op hvor er der sjovt....!

Julemandens Fysik

Myten om julemanden er og bliver en myte. Det kan på ingen måder lade sig gøre, at julemanden eksisterer i virkeligheden – i hvert fald ikke...